Fra lettere skeptikere til næsten nørder

Beth Werner

Ledernes engagement for at undgå vandspild og vandskader i de kommunale institutioner og bygninger smittede langsomt men sikkert af på de tekniske servicemedarbejdere i Frederikssund Kommune.

Slangerup Skole er oprindeligt opført i 1972, men bygget ud ad flere omgange, senest i 2001, hvor skolens Kingo Afdeling blev opført.

For distriktsleder Mette Moser Nielsen, der gennem de sidste seks år har arbejdet på Slangerup Skole i Frederikssund Kommune, giver de opsatte læksikringsanlæg på skolens fjernvarme- og brugsvandssystemer en stor tryghed og sikkerhed i det daglige.

dt-bullits@x2

Mette Moser Nielsen har fast base på skolens Kingo afdeling, hvor 7. 8. og 9. klasserne samt en mindre 10. klasse tæller i alt 200 elever og 21 – 25 lærere. Læksikringen blev installeret for et par år siden og udover at anlæggene er med til at sikre skolen mod vandskader og vandspild har de også haft en meget positiv sidegevinst.

– I takt med at vores tekniske servicemedarbejdere er blevet mere og mere fortrolige med læksikringssystemerne og har oplevet alle de muligheder systemerne rummer og skader de kan forebygge, er de nærmest gået hen og blevet nørder, fortæller Mette Moser Nielsen.

Både Johnny Simonsen og Mette Moser er imponerede over, hvor fintfølende læksikrings-systemerne er. Mette Moser siger: “- Lige nu har vi tre utætheder på radiatorkredsene, men der er tale om sivninger i en størrelsesorden, vi ikke engang kan se med det blotte øje. Men utæthederne er der.”

I distrikt Slangerup, som Mette Moser Nielsen er distriktsleder i, er der ansat syv servicemedarbejdere. Mens der i alt er ansat 55 servicemedarbejdere i de fire distrikter, som kommunens Tekniske Servicekorps er inddelt i.

Handler ikke længere om blot at trykke på reset-knappen

Mette Moser Nielsens kollega og kommunens sikringskoordinator, Johnny Simonsen, med base i administrationscentret i Slangerup, supplerer:

– Specielt i forbindelse med pilotprojektet i 2015, hvor de første læksikringsanlæg blev installeret på et af kommunens rådhuse og i et par børnehaver, fik jeg en lind strøm af mails fra lettere frustrerede tekniske servicemedarbejdere. De var ret irriterede over alarmerne og de evige genstarter af systemerne, husker Johnny Simonsen og tilføjer:

dt-bullits@x2

– Medarbejdernes frustrationer var egentlig ganske naturlige og forståelige. Ny og ukendt teknologi skal jo læres. Og i dag er vi kommet meget langt. Vi har nogle fantastisk dedikerede distriktsledere i det Tekniske Servicekorps, som har været gode til at skærpe medarbejdernes interesse for, hvad der ligger bag de alarmer, som systemet udsender. Så fra blot at trykke på reset-knappen er der gået sport i at finde den utæthed eller årsagen til det overdrevne vandforbrug som alarmen indikerer.

dt-bullits@x2

Genhusning ikke uden konse­kvenser

Frederikssund Kommune har i lig­hed med mange andre kommuner i Danmark en ældre bygningsmasse. Vand- og fjernvarmerør, der er lagt for flere årtier siden øger alt andet lige risikoen for tæring og rørbrud med store skader til følge. Både på selve bygningerne, men bestemt også for bygningernes brugere.

– Vi har oplevet vandskader på nogle af vores bygninger, og det i en størrelsesorden, hvor vi var nødt til genhuse brugerne, forklarer Johnny Simonsen og understreger videre:

– Teoretisk betragtet handler genhusning om at flytte brugerne fra en fysisk enhed til en anden, men i virkeligheden er sagen en ganske anden. De små børn i børnehaven eller eleverne på en specialinstitution eller de ældre på plejecentret er vant til og trygge ved de rammer de kender, så det er bestemt ikke uden konsekvenser for de nævnte grupper at skulle genhuses.

Omkring halvvejs med læksikring

Da Johnny Simonsen blev ansat som sikringskoordinator i 2013 var en af hans første handlinger at udarbejde en sikringsstrategi, som bl.a. indebar læksikring af de kommunale bygninger.

– Vi er kommet langt siden vi installerede de første læksikringsanlæg i 2015. I dag er vi oppe på omkring 100 anlæg, spredt på kommunens rådhuse, skoler, daginstitutioner, plejecentre og klubhuse. Jeg vil tro, at vi har sikret omkring halvdelen af de kvadratmeter, som den kommunale bygningsmasse dækker over. Så der er en stykke vej endnu, men vi fortsætter indtil vi er i mål, fastslår Johnny Simonsen.

dt-bullits@x2

Rørsamlinger af forskellige metaller, og hvor kompositionen af materialer i de enkelte metaller ikke er korrekt, har en udpræget indbygget risiko for tæring, forklarer Mette Moser Nielsen.

Relevante kontaktpersoner:

Jesper Wentzlau, projektkonsulent, DanTaet a/s, tlf. 6317 4512, e-mail: jbw@dantaet.dk

Johnny Simonsen, sikringskoordinator, Frederikssund Kommune, tlf. 4735 2423

Mette Moser Nielsen, distriktsleder, distrikt Slangerup, Frederikssund Kommune, tlf. 2467 9076