Aktiv energioptimering med DanTaet AERS®
DanTaet A/S
Læksikring, alarm- og energiregistrering
DanTaet Alarm- og Energiregistreringssystem (AERS®) udgør tilsammen med DanTaet læksikringer et fortrinligt værktøj til bekæmpelse af vandskader og ressourcespild (energioptimering), til forebyggende vedligehold af ejendommes installationer, til forbrugsregistrering og alarmhåndtering, og til minimering af komfortgener.
- Registrering og videreformidling af alarmer
- Registrering af ressourceforbrug
- Udredning af alarmer
- Mulighed for alarmkvittering / genstart / tvangslukning
- Skoldningssikring ved fælles varmtvandsproduktion
- Alarm efter 15 min. manglende forbindelse
- Fjernadgang for tekniker
- Integration til Dalux, MinEnergi og EnergyKey
Se informationsfilmen som kort præsenterer de mange aktive overvågnings- og energioptimerende muligheder som AERS® tilbyder i kombination med DanTaets systemer.
En uovertruffen kombination
DanTaet Alarm- og Energiregistreringssystem (AERS®) udgør tilsammen med DanTaet læksikringer et fortrinligt værktøj til bekæmpelse af vandskader og ressourcespild (energioptimering), til forebyggende vedligehold af ejendommes installationer, til forbrugsregistrering og alarmhåndtering, og til minimering af komfortgener.
Statusbillede
AERS® er enkelt at betjene, overskueligt og ukompliceret, og tilbyder samtidig mulighed for fjernbetjening af tilsluttede læksikringsanlæg.
AERS® viser såvel forbrugs- og alarmhistorik som situationsbilleder med opløsning måned, dag, time eller minut.
Den autonome læksikring gør indgreb
Vagtplanlægning
Lækalarmer formidles af AERS som SMS og/eller e-mail til et ubegrænset antal vagthavende brugere. Disse kan udfylde et vagtskema med de tidsrum, i hvilke vagten er deres, og hvor de vil modtage alarmbeskeder. Flere kan være på vagt samtidig for en gruppe af ejendomme, og hver især kan så markere at de har taget en given alarm under behandling.
Hvis der er perioder hvor ingen har tilmeldt sig vagtskemaet vil alle brugere modtage alarmmeldinger. Vagthavende kan med ’Favoritter’ knytte sig stærkere til en eller flere af ejendommene i porteføljen, altså blive foretrukket til behandling af alarmer fra disse ejendomme, ligeledes i forud valgte tidsrum.
Vagtplan og favoritskema
Fjernafstilling af alarmer
Efter et blik på den aktuelle døgnforbrugshistorik og den heri anførte alarmtype kan brugeren beslutte om alarmen kan afstilles og systemet genstartes ved fjernbetjening, eller om her er tale om en kritisk lækage hvor afstilling bør udføres ved anlægget.
Ejendomsadministration
Ejendommens administrator kan fra AERS hente udskrifter af ejendommens registrerede forbrug og aflæse tælleværker for læksikringernes flowmålere. Herved kan f.eks. udgifter til fælles varmtvandsproduktion fordeles på opgange med koldtvandsforbruget som nøgle. Endvidere kan forbrugsudvikling følges på månedsbasis år efter år.
Døgnforbrugshistorik
Unikt indblik i læksikringen
AERS giver et unikt indblik i læksikringens virkemåde. Såfremt læksikringen er tilsluttet tyverialarm for skift af følsomhed vises forbrugskurverne på baggrund af den aktuelle forbrugsfase, og de gældende alarmgrænser vises ved faseskift. Endvidere vises ’Overstyring’ tilstanden, som fremkaldes af f.eks. brandmelding fra ABA dersom den sikrede installation indeholder brandskabe. En særlig kurve angiver relativ aftapning, dvs. den øjeblikkelige udnyttelse af alarmgrænsen for aftapning, og denne anskueliggør hermed den aktuelle margin.
Rapportering
AERS kan automatisk generere forbrugsrapporter fra hvert af ejendommens målepunkter med ønskede intervaller, og sen de disse til forvalgte e-mail modtagere.
Fjernadgang for tekniker
AERS giver DanTaets teknikere fjernadgang til læksikringerne. Dette giver DanTaet mulighed for hurtigt at bistå kunden med udredning af hændelser og nødvendige parameterændringer.
Anerkendt læksikring
Teknologisk Institut, SBI og de førende danske forsikringsselskaber anerkender brugen af DanTaet læksikring i brugsvandsinstallationer, kølevandsinstallationer og ved direkte tilsluttet fjernvarme, og indsatsen for sikkerhed og miljø præmieres af forsikringsselskaberne.
Autonomi
AERS® er en central database som kan benyttes af brugere med en serviceaftale, der indbefatter tjenesten. På lokationen findes et eller flere DanTaet læksikringsanlæg, tilkoblet en Ethernet adaptor, som via en 4G router og et privat netværk kommunikerer med databasen.
Læksikringerne er fuldt autonome og ikke afhængige af netværket for at udføre deres primære funktion – at sikre ejendommen imod følgerne af større eller længerevarende udslip fra installationen.
Systemudvidelser
AERS® kan tilsluttes andre enheder, f.eks. temperaturfølere, pulsgivende el- eller vandmålere og væskefølere.
Systemet udvikles af DanTaet, hvorfor det kan være muligt at efterkomme specifikke kundeønsker.
Nøglefærdigt system
AERS® benytter et privat netværk. Installation af AERS® har således ingen implikationer for ejendommens bestående netværk, og medfører ingen sikkerhedsrisici herfor.
AERS® benyttes bl.a. af:
Administration
Butikscentre
Ejerforeninger
Hoteller
Institutioner
Kontorhuse
Læreanstalter
Boligforeninger
Ejendomsselskaber
Hospitaler
Industri
Kollegier
Kulturhuse
Skoler